OBS: Du er nu offline

Markant lønstigning i Myanmar

Mindstelønnen stiger med 33% i Myanmar. For fagforeningerne handler det om at sikre, at lønstigningen reelt bliver indført på alle virksomheder. Arbejdsgivere varsler højere krav om produktivitet som modsvar.

Industriarbejderforbundet IWFM i Myanmar knokler for at få indført landets nye mindsteløn på tøjfabrikkerne. Her er det et møde i en lokalafdeling i Yangon. Foto: Than Zaw Tun (
			Foto: Than Zaw Tun	)
Industriarbejderforbundet IWFM i Myanmar knokler for at få indført landets nye mindsteløn på tøjfabrikkerne. Her er det et møde i en lokalafdeling i Yangon. Foto: Than Zaw Tun ( Foto: Than Zaw Tun )
Af 
 

Myanmars arbejdere får nu en stigning i deres mindsteløn på imponerende 33%.

Tallet bliver dog lidt mindre imponerende, når man ser på, hvor mindstelønnen ender: Et beløb svarende til 2,81 kroner i timen - eller minimum 22,48 kroner for en arbejdsdag. Arbejdsugen for tekstilarbejdere i Myanmar er 44 timer, ofte med 19 timers overarbejde.

Udover den markante lønstigning er det bemærkelsesværdigt, at den nye mindsteløn, der formelt set trådte i kraft 14. maj, er resultatet af flere års trepartsforhandlinger, hvor landets fagbevægelse og arbejdsgivere trods gensidig modstand er nået til enighed med regeringen.

Fra arbejdsgiversiden advarer man om, at den forhøjede mindsteløn vil tvinge små og mellemstore virksomheder til at lukke, mens fagbevægelsen havde krævet, at den nye dagsløn skulle op på et beløb svarende til mindst 26 kroner.

Arbejdere uden fagforening får ikke mindsteløn

Nu er opgaven at sikre, at loven reelt bliver overholdt, lyder det fra fagbevægelsen. Der er stor forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads.

- Mindstelønnen bliver for det meste respekteret og udbetalt på virksomheder, hvor der er fagforeninger. Arbejdere på fabrikker uden faglig organisering får sjældent mindstelønnen, fordi de ikke tør bede om det, siger U Nay Lin Aung, næstformand i Myanmar Industries Craft & Services Trade Union’s Federation (MICS). 

Ifølge fagbevægelsen får mange arbejdere på uorganiserede fabrikker ikke engang udbetalt den tidligere, endnu lavere mindsteløn. Samtidig forsøger nogle virksomheder at omgå de nye regler, lyder det.

- Vi ser, at nogle arbejdsgivere i stedet skærer i færdighedstillæg, produktionsbonus og andre løntillæg, som de ansatte modtager. Det vil arbejderne ikke acceptere. Vores fagforeninger vil forsøge at forhandle med dem, siger Ma Khaing Zar Aung, forkvinde for industriforbundet IWFM.

Det lykkes mange steder. Forbundet har for eksempel indgået en aftale med virksomheden Corbes, der sikrer, at lønstigningen ikke betales ved at beskære andre goder. Aftalen blev til i et utraditionelt samarbejde med de kinesiske tekstil- og beklædningsproducenters erhvervsorganisation, CTGA. Mange nyere tøjfabrikker i Myanmar er nemlig kinesisk-ejede. 

Samtidig har der været arbejdsnedlæggelser på virksomheder, der ikke har levet op til den nye mindsteløn, blandt andet på virksomheden Unitedtex Overseas Garment Factory, hvor 600 ansatte har været i strejke. Landets arbejdsgivere har kendt til lønstigningen siden december, men den præcise dato for ikrafttrædelsen var længe ukendt.

Bor i små rum uden el og vand

Der er dog stadig et stykke fra den nye minimumsløn til en betaling, der hæver Myanmars arbejdere op over fattigdomsgrænsen. Myanmar ligger i den tunge ende i det sydøstlige Asien med en mindsteløn, der er lavere end eksempelvis Cambodja, Laos og Vietnam.

- Arbejderne lever i ganske små fællesrum uden vand og el. På den måde forsøger de at forsørge deres familier. Mindstelønnen er stadig ikke høj nok til at kunne gøre netop det, siger Ma Thinzar Htet, der er formand for en lokal fagforening under IWFM.

I Bangladesh har arbejdsgivere tidligere reageret på en højere mindsteløn ved at sætte kravene til de ansatte op i tekstilindustrien. Noget tyder på, at det også kan ske i Myanmar.

- Tekstilproduktion er meget bekostelig. Vi har ikke råd til at betale en højere løn, når vi samtidig ikke kan sikre profit nok. Arbejderne er nødt til at arbejde hårdere og øge produktiviteten, siger U Khin Maung Aye, ejer af fabrikken Lat War Garments til avisen Myanmar Times.