Guatemala: Vælgerne stemte i protest
Præsidentvalget blev et nederlag til den politiske klasse og højrefløjens favorit, der kædes sammen med korruption og magtmisbrug.
Folkelige bevægelser i Guatemala kræver et opgør med korrupte politikere.
Stop korruptionen.
Det var vælgernes klare budskab til politikerne ved første runde af præsidentvalget i Guatemala den 6. september. Komikeren Jimmy Morales vandt første runde og skal i anden omgang dyste med Sandra Torres fra centrum-vesntrepartiet UNE.
Det betød samtidig et nederlag til højrepolitikeren Manuel Baldizon, der ellers havde ført i meningsmålingerne op til valget.
Få dage før præsidentvalgte blev den siddende præsident Otto Perez Molina sigtet som bagmand i et stort korruptions-netvæk og tvunget til at gå af efter massivt folkeligt pres og talrige demonstrationer.
Anti-stemmer mod favorit
Valget var præget af mistillid til den politiske klasse. Den politisk uprøvede Jimmy Morales gik til valg på sloganet "Ikke korrupt, ikke tyv" og et politisk program på kun syv sider. Det kredser om lighed gennem uddannelse, gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption.
Morales fik 23.85% af stemmerne og Sandra Torres 19.76%.
- Årsagen til, at Jimmy Morales vandt i første runde var, at han fik opbakning fra dem, der ønskede at sende et signal ved at "anti-stemme" og dermed gå imod Manuel Baldizón, der anklages for at ville fortsætte i samme spor som Perez Molina og favorisere de illegale grupper og organiseret kriminalitet, siger Luis Fuentes, rådgiver for 3F i Mellemamerika.
Baldizón stillede op for partiet LIDER, der også er blevet hårdt ramt af anklager om korruption.
Sejrherren Jimmy Morales' parti, FCN, har dog også forbindelser til den gamle garde i landets militær og højreorienterede veteraner, der har krænkelser af menneskerettighederne på samvittigheden fra landets borgerkrig i 80'erne og 90'erne.
Bevægelser: Vi bliver ved
Ifølge de folkelige bevægelser fortsætter kampen for forandring, uagtet valgets resultat.
- Vi er slet ikke færdige. Civilsamfundet kæmper videre for mange af de krav, der har eksisteret lige siden borgerkrigen: Bedre fordeling af jord, stop for diskrimination af den oprindelige befolkning og et opgør med oligarkiets magt, siger Helen Mack, menneskerettighedsforkæmper fra Guatemala.
De folkelige bevægelser har de seneste måneder stillet krav om en ny og mere demokratisk forfatning i Guatemala.
- Det næste skridt er, at vi styrker organiseringen af de folkelige kræfter og på den måde får befolkningens krav i fokus. I den proces er der brug for international solidaritet, siger Andrea Ixchiu, en ung aktivist i indianer- og studenterbevægelsen.
Fagbevægelse: Ikke mere af det samme
Den faglige landsorganisation CUS-G opfordrede vælgerne til at deltage i valget og stemme ud fra parolen "No Mas De Lo Mismo"- ikke mere af det samme.
- Vi deltager massivt ved at stemme samvittighedsfuldt. Vi kræver "Ikke mere af det samme," og udøver vores ret til at stemme. Vi involverer os, men uden at opgive protesten, lyder det fra Carlos Enrique Mancilla Garcia, generalsekretær i CUS-G.
Fagbevægelsen har ikke officielt meldt sin støtte til en af de to tilbageværende kandidater, men flere faglige ledere har tidligere støttet Sandra Torres. Hun lægger vægt på, at regeringen skal løse landets enorme problemer med blandt andet sundhed og fattigdom, men er ikke særlig konkret, når det kommer til at skabe arbejdspladser og sikre faglige rettigheder, vurderer Luis Fuentes.
Guatemalas befolkning kan stemme ved anden runde af præsidentvalget den 25. oktober.