Chikane, trusler og fyringer.
Det er den virkelighed, hovedpersonen Shimu møder på tøjfabrikken i Dhaka i den nye spillefilm “Made in Bangladesh”.
Shimu oplever, hvordan hun og kollegerne snydes for løn, fyres uden grund og tvinges til ekstremt overarbejde. En af hendes veninder omkommer i en brand på fabrikken. Da hun får kontakt til fagbevægelsen lærer hun for første gang, at arbejderne faktisk har rettigheder og tager fat på den ikke ufarlige opgave at organisere en fagforening på fabrikken.
Filmen vises i biografer over hele landet.
- I min tre år lange research mødte jeg stærke kvinder i en umulig kamp for mere sikre og retfærdige arbejdspladser. De lever under et dobbelt pres: På arbejdspladsen krænkes deres rettigheder dagligt, og derhjemme skal de adlyde deres mand og forældre, fortæller instruktøren Rubaiyat Hossain.
Hun mødte op til premiere i Aarhus-biografen Øst for Paradis, der har været med i samarbejdet om filmen sammen med det danske filmselskab Beofilm.
Prisen på en t-shirt er en halv månedsløn
Det samme gjorde tøjarbejderen Daliya Akter, hvis personlige historie har fungeret som forbillede for filmen.
- Når jeg ser filmen, genoplever jeg livet på fabrikkerne. Jeg kendte intet til mine rettigheder eller til loven, før jeg mødte fagforeningen. Derfor er uddannelse og organisering så vigtig, hvis vi skal forbedre forholdene, siger Daliya Akter.
Hun havde samme dag besøgt en H&M-butik på gågaden i Aarhus og konstateret, at prisen på en t-shirt svarer til en halv månedsløn på tøjfabrikken i Bangladesh.
Daliya Akter blev i 2015 trænet og oplært i faglige rettigheder af fagforbundet BGIWF, som er støttet af 3F.
Vore dages helte
I filmen bliver hendes kollega fyret, da ledelsen opdager materiale fra fagforeningen i hendes taske. Samtidig forsøger chefen at bestikke, og myndigheder lægger hindringer i vejen for, at fagforeningen kan godkendes.
- Kvinderne i filmen er vore dages helte. “Made In Bangladesh” viser, hvordan deres ret til at organisere sig ikke bliver respekteret af arbejdsgivere og myndigheder. Det er en menneskeret, som alle tøjfirmaer, der handler i Bangladesh, bør være særligt opmærksomme på, siger Jesper Nielsen, der er leder af 3F International og netop hjemkommet fra Bangladesh.
Kvinderne skaber et frirum på fabrikken
Arbejdet på fabrikkerne har dog også nogle positive konsekvenser for kvinderne, mener instruktøren Rubaiyat Hosain.
- I tekstilfabrikkerne finder de et frirum med andre kvinder under samme vilkår: Lange arbejdsdage på meget lidt plads, samme ydmygende forhold. En solidaritet vokser frem, og de finder et fællesskab, hvor de pludselig kan tale om alt og sammen forsøge at forbedre forholdene, siger Rubaiyat Hossain.
Hun vurderer, at sikkerheden på tøjfabrikkerne er blevet forbedret betydeligt siden kollapset på fabriksbygningen Rana Plaza i 2013, men at løn og rettigheder stadig halter bagefter. Det er stadig kun et fåtal af landets 4,5 millioner tekstilarbejdere, der er i fagforening.