- Vi bliver tvunget til at arbejde over, og må overnatte på fabrikken uden mulighed for at komme hjem.
Det fortæller en 29-årig tekstilarbejder fra byen Yangon i Myanmar. Han arbejder på en fabrik med 800 ansatte, der syr tøj til en række udenlandske tøjmærker – bl.a. jakker, trøjer og jeans. På trods af international kritik af landets brutale styre, er der mange ordrer på virksomheden i tiden. Faktisk så mange, at arbejderne ikke kan nå det hele i den normale arbejdstid. De bliver derfor udsat for ekstreme vilkår.
- Vi arbejder først otte timer og har bagefter fast tre timers overtid. Men derudover bliver vi tvunget til at arbejde fra klokken 19.30 til midnat. På det tidspunkt, er det umuligt at komme hjem, for militæret har indført undtagelsestilstand og udgangsforbud om natten. Så vi må prøve at finde et sted at sove på fabrikken, siger arbejderen, der beder om at være anonym. Han frygter repressalier fra sin arbejdsgiver og – ikke mindst – fra militærjuntaen, der tog magten i Myanmar ved et statskup i 2021. Fabrikkens navn er derfor også skjult. Begge dele er redaktionen bekendt.
- Det er ikke muligt for os at nægte de mange timers overarbejde. Så bliver vi straffet af vores supervisor og vores kinesiske chefer: Vores arbejdsbyrde vil blive sat op, og vi vil blive chikaneret, fortæller han.
- Arbejdsministeriets inspektører kommer nogle gange på fabrikken, men de gør aldrig noget ved problemerne. Det er kun blevet værre efter kuppet, forklarer arbejderen.
Tjener ikke nok
Selv om han ofte arbejder over 15 timer om dagen, er lønnen ikke høj nok, til at han kan forsørge sin familie.
- Priserne er bare steget og steget. Varerne på markedet koster det tredobbelte af, hvad de gjorde for kort tid siden, fortæller arbejderen, der tjener mellem 20 og 30 kroner om dagen.
Tekstilarbejderen er medlem af industriarbejderforbundet IWFM og har været det i et par år
- Der eksisterer en fagforening på fabrikken, men vi kan ikke åbent organisere folk. Vi er nødt til at gøre det hemmeligt, ellers risikerer vi at blive arresteret og fængslet af militæret, fortæller han.
De fleste større faglige organisationer er blevet forbudt af militærjuntaen efter kuppet i 2021.
Frygt for at militær fængsler fagligt aktive
- Hvis ledelsen ved, man er medlem af fagforeningen, bliver man typisk chikaneret og presset til at sige op. Man bliver ikke nødvendigvis fyret, men man bliver presset ud.
- På andre fabrikker i området, hvor der har været strejker og arbejderprotester, har ledelsen ringet til militæret, der er kommet og har hentet folk. Ingen ved, hvad de bliver udsat for, siger tekstilarbejderen. Selv har han oplevet af fabriksledelsen har sendt bøller hjem til hans adresse for at true ham.
På en nærliggende tøjfabrik blev seks faglige ledere udsat for kidnapning og tilbageholdt uden mad i tre dage, før de blev frigivet.
FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, konkluderede sidste år i en rapport, at militærjuntaen systematisk har krænket menneskerettighederne og bl.a. tortureret anholdte ved brug af elektrochok, indsprøjtning af stoffer, ophængning i loftet og voldtægt.
- Jeg er nødt til at være forsigtig hele tiden. Soldater patruljerer konstant i det kvarter, jeg bor i. De overvåger alle, der er imod militærstyret, også på Facebook og andre sociale medier, fortæller han. Han tilføjer, at det for eksempel er blevet forbudt at køre på motorcykel om aftenen, fordi det er et transportmiddel, medlemmer af modstandsbevægelsen har brugt.
Som led i modstanden mod den forhadte junta, vælger han og mange andre i kvarterer at undlade at betale skat og elregninger for ikke at støtte styret økonomisk – men den konsekvens, at strømmen ofte er slukket fra myndighedernes side.
- Jeg håber virkeligt, at omverden vil støtte os i vores kamp for demokrati i Myanmar, siger den anonyme tekstilarbejder.
På tøjfabrikken i Yangon er han bl.a. med til at levere tøj til mærkerne Hang Ten, Right-On og H.ESNTLS.