Det mellemamerikanske land, Costa Rica, er ramt den største strejke i næsten 20 år.
Størstedelen af de offentligt ansatte og har nedlagt arbejdet i ugevis i protest mod en skattereform, fremlagt af landets præsident Carlos Alavarado.
Regeringen vil blandt andet forhøje afgiften på basale fødevarer, sænke understøttelsen til arbejdsløse og begrænse lønbonus til arbejdere.
Det normalt fredelige land har således været scene for en politisk storstrejke, demonstrationer og blokader siden 8. september. Det har blandt andet skabt lange køer af lastbiler til nabolandet Panama. Landets valuta har mistet fem procent af sin værdi.
- Det er en meget stærk bevægelse, siger Gilbert Diaz, formand for ansatte på skoler og universiteter. 70 procent af arbejderen i sektoren har tilsluttet sig strejken. Over halvdelen af landets skoler har været lukket i fem uger.
Fagforbund vil beskatte arbejdsgivere i stedet
- Regeringen prøver at fortælle befolkningen, at reformen skal hastes igennem, fordi der mangler likvide midler, men i sidste ende er det et stort angreb på folket. Reformen vil betyde mere fattigdom og arbejdsløshed, mener Gilbert Diaz.
Undervejs har strejken spredt sig til grupper af privatansatte arbejdere, og de costaricanske fagforbund har stillet et alternativt forslag til en skattereform, der ikke rammer landets arbejdere. Demonstranterne kræver, at regeringen i stedet hæver beskatningen af virksomheder og kapital.
Faglige og politiske ledere er blevet arresteret under blokaderne, og fagforbundene har fordømt en række voldelig overgreb mod de strejkende fra myndighedernes side.
Verdensbanken: Reformen går ikke vidt nok
Protesterne vender sig også mod en finansieringsplan fra Verdensbanken, der danner grundlag for skattereformen. Verdensbankens repræsentant i Costa Rica bifalder reformen, men understreger, at den ikke er vidtgående nok.
- Costa Rica må ikke udsætte handlinger, der kan nedbringe landets finansielle underskud, der er det højeste i historien. Den foreslåede reform er utilstrækkelig, men den er et skridt i den rigtige retning, siger verdensbankens Oscar Avalle.
Regeringen fik ikke stemmer nok til at gennemføre reformen i første omgang. Den skal derfor godkendes af landets forfatnings-råd og til endelig afstemning i Kongressen.
Havnearbejdere kræver social dialog
Blandt de strejkende er havnearbejderne i forbundet Sintrajap, der har nedlagt arbejdet siden 10. september. Havnearbejderne forlanger, at skattereformen bliver taget af bordet, og at der bliver startet en social dialog, der inddrager hele samfundet.
- Vi står i hele den offentlige sektor sammen med privat ansatte, kooperative, studerende, religiøse grupper og mange andre i denne sag. Mod en lov, der fritager dem, der altid har undgået skat og rammer dem med de mindste indtægter, som altid har betalt deres skat, siger forbundets formand, Antonio Wells Medina.
Domstole spænder ben for strejker
En række domstolskendelser ser dog ud til at kunne tvinge folk i arbejde igen.
Arbejdsretten har blandt andet kendt havnearbejdernes strejke ulovlig, fordi den rammer landets “essentielle strukturer”. Havnearbejderne har dog fortsat strejken.
1. oktober blev social- og sundhedsarbejderne ramt af den samme kendelse. De besluttede at gå i arbejde 5. oktober.
Fredag 12. oktober blev strejkerne i uddannelsessektoren erklæret ulovlig. Det har fået de centrale forbund til at foreslå en pause i strejken.