OBS: Du er nu offline

Bangladesh  Ny international aftale for tøjarbejderne

146 globale firmaer er gået med i ny aftale, der skal sikre tøjarbejderne rettigheder og sikkerhed. Men i Bangladesh fortsætter undertrykkelsen af faglige rettigheder, fortæller tekstilarbejderformand Babul Akhter.

Ruinerne efter fabriksbygningen Rana Plaza, der styrtede sammen i 2013 og kostede over 1300 arbejdere livet.  (
	Søren Zeuth)
Ruinerne efter fabriksbygningen Rana Plaza, der styrtede sammen i 2013 og kostede over 1300 arbejdere livet. ( Søren Zeuth)

Der er gået over otte år, siden tragedien på Rana Plaza kostede over 1300 arbejdere livet, men kampen for anstændige vilkår på tøjfabrikkerne i Bangladesh fortsætter. Nu er det lykkedes at lave en ny aftale, der skal sikre tøjarbejderne mod livsfarlige arbejdsforhold.

Den erstatter den oprindelige aftale, "Accorden" for bygnings- og brandsikkerhed i Bangladesh.

De internationale fagforbund IndustriALL og UNI og en lang række globale tøjfirmaer er gået med i den nye aftale. Et af dem er den danske koncern Bestseller.

- Nogle af tøjfirmaerne forsøgte at undgå en international bindende aftale, men i sidste ende skrev de under, og det var meget positivt. Nu er 146 brands gået med – også mange, der ikke var med i den første Accord, siger Babul Akhter, formand for forbundet BGIWF, som 3F samarbejder med.

Bangladesh' regering ønskede heller ikke at forlænge den oprindelige aftale, blandt andet på grund af uenigheder om fabriksinspektioner. Men fagforeningerne arbejdede videre for at fortsætte det tætte forpligtende samarbejde med internationale brands. Den nye Accord erstatter en national trepartsaftale, der har fungeret siden 2019. 

- Den tidligere ordning fungerede ikke godt. Arbejdsgiverne havde for stor indflydelse og kunne stikke en kæp i hjulet på faglige rettigheder, uden at det havde konsekvenser for dem. Med den nye Accord får vi værktøjerne til at slå ned på det, vurderer Babul Akhter.

Han håber, at de firmaer, der ikke har skrevet under endnu, besinder sig og går med i den nye Accord.

- Accorden giver os håb om retten til organisering og sikkert arbejdsmiljø. Hvis ikke der havde været en bindende aftale, ville vi reelt ikke have mange rettigheder. Arbejdsgiverne på tøjfabrikkerne i Bangladesh gør, hvad de kan for at få profit uden hensyn til menneskerettighederne, siger han.

Aftalen er ikke begrænset til bygnings- og brandsikkerhed, men omfatter hele arbejdsmiljøet. Desuden er det aftalt at inddrage et nyt land ud over Bangladesh. 

Skal knække nødderne selv

Samtidig er det målet, at fagbevægelse og arbejdsgivere på længere sigt selv kan sikre ordnede forhold i Bangladesh.      

- Det, vi arbejder på, er at parterne knækker nødderne på jorden og finder lokale løsninger, der er langtidsholdbare. Derfor forsøger vi at gøre fagforeningerne så dygtige og uafhængige som muligt og hjælpe dem med at opbygge deres eget system, siger Tobias Bavnsgaard, der er koordinator for 3F’s indsats i det sydlige Asien.

- På fabrikkerne er der nok at tage fat på. Produktionen buldrer derudaf med masser af overarbejde, og fagforeninger og arbejdere kæmper med at få lov til at holde fri og overtidsbetaling, fortæller Tobias Bavnsgaard.

Men selv om der er fuld tryk på produktionen, genansætter fabrikkerne ikke så mange som før corona-pandemien. Til gengæld skal folk løbe stærkere. Tillæg og bonusser, der blev fjernet under pandemien er heller ikke vendt tilbage.

Mens der er travlt på tøjfabrikkerne, er store dele af Bangladeshstadig lukket ned, blandt andet er skoler og offentlig transport påvirket. 

Fagbevægelsen er hårdt ramt af situationen.

- Alle fagforeninger har mistet medlemmer. Det er især fagligt organiserede, der ikke er blevet genansat – og her er kvinderne de mest loyale medlemmer af fagforeningerne, siger Tobias Bavnsgaard.

Myndigheder sylter fagforeninger

Babul Akhter vurderer, at arbejdsgiverne har fået mere magt efter coronapandemien. Det er blevet vanskeligere at forhandle aftaler på plads med fabrikkerne og få registreret nye fagforeninger. Det arbejde starter forfra mange steder efter fyringer under pandemien.

- Det er ikke så svært for os at organisere nye fagforeninger på fabrikkerne, men det er meget svært at få dem formelt registreret i Arbejdsministeriet på grund af arbejdsgivernes store magt. Til gengæld er det generelt nemt for arbejdsgivere og korrupte embedsmænd at registrere nye landsdækkende forbund, som reelt ikke er fagforeninger, men gule foreninger, siger Babul Akhter.

Sigtet efter strejke

Fagligt aktive arbejdere bliver stadig udsat for forfølgelse. Babuk Akhter er selv for nyligt blevet sigtet af politiet efter oprettelsen af en ny fagforening på en fabrik.

- Medlemmer af fagforeningen og bestyrelsen blev fyret af virksomheden, og arbejderne gik derfor i strejke. Politiet angreb strejken med tåregas og rejste siden en sag mod mig, selv om jeg var i den anden ende af landet på det tidspunkt, forklarer Babul Akhter.

3F har støttet IndustriALL og fagforbund i Bangladesh med arbejdet for en ny aftale og samarbejder med danske tøjfirmaer om at forbedre af forholdene for arbejdere i den globale værdikæde.

Opdaterer 2. november kl. 13.05