Flygtninge - og deres rolle på arbejdsmarkedet - fylder meget i den danske og europæiske debat. Men forestil dig, at du bor i et land med 1,5 millioner krigsflygtninge.
Det er virkeligheden for indbyggerne i Libanon, der har blot 3,5 millioner indbyggere. Nabolandet Jordan har siden 2011 taget imod to millioner flygtninge. Til sammenligning har Danmark haft omkring 60.000 asylansøgere siden 2011.
Mange af flygtningene i Libanon og Jordan arbejder uden rettigheder til dumpinglønninger.
9 ud af 10 er i byggeriet
Wassim Rifi er projektkoordinator i den internationale organisation for bygningsarbejdere, BWI.
Han arbejder for at sikre flygtningene i Libanon og Jordan rettigheder på arbejdsmarkedet i samarbejde med en række nationale byggefagforbund. 90 % af de syriske flygtninge arbejder nemlig i byggeriet.
- De syriske flygtningemigranter bliver tvunget til at arbejde for en meget lav løn og ofte udnyttet af arbejdsgiverne. Mange bliver fyret uden at få deres løn og skal så prøve at finde et nyt job ugen efter, måske i byggeriet, måske inden for rengøring, fortæller Wassim Rifi.
De syriske flygtninge har ingen social sikkerhed og er afhængige af en lokal sponsor som led i det omstridte arabiske Kafala-system. En del af deres løn går til mellemmænd.
- De sover nogle gange 20 mennesker i samme rum og har for det meste ingen, de kan stille krav til eller få hjælp fra, siger Wassim.
Det er en vanskelig opgave at hjælpe de syriske flygtninge. Et af problemerne er, at de uden arbejdstilladelse ikke har ret til at være medlem af en fagforening. Og de færreste har arbejdstilladelse. Ovenikøbet er fagbevægelsen logistisk og økonomisk svag, forklarer projektkoordinatoren. Derfor må den tage utraditionelle metoder i brug.
En af metoderne er oprettelsen af nye netværk af byggefagforeninger, der forsøger at hjælpe og organisere flygtningeregionen. Det sker med støtte fra BWI og 3F.
- I Jordan har byggefagforeninger åbnet et kontor for flygtninge og organiseret 350 syrere. I Libanon er 200 blevet fagligt organiseret. Mange flere migranter, der endnu ikke må organisere sig i fagforeningerne, har fået støtte gennem de faglige netværk, fortæller Wassim Rifi.
Alliancen samarbejder med internationale NGO’er og ønsker at hjælpe flere flygtninge til at få en faglig uddannelse.
Lokale arbejdere er skeptiske
Ikke alle libanesiske og jordanske arbejdere er lige begejstrede for indsatsen. Det er langt fra nyt, at syrere og egyptere emigrerer til nabolande for at arbejde. I Libanon var der før krigen 600.000 syrere, mens der i Jordan er 700.000 egyptere. Men borgerkrigen i Syrien har skabt hidtil usete problemer også for lokale arbejdere. De massive flygtningestrømme har gjort det sværere at få job og opretholde en mindsteløn, blandt andet i byggeriet.
I Libanon bor der desuden 400.000 palæstinensiske flygtninge.
- Der er forskellige holdninger til problemet, og der eksisterer også racisme - om end i mindre målestok end i Europa. Men alle er enige om, at man er nødt til at forsøge at gøre noget, siger Wassim.
Forbundene arbejder for, at regeringen i Libanon tillader faglig organisering af de syriske flygtninge og giver dem en formel arbejdstilladelse, så der kan komme mere ordnede forhold.
Søger mod Europa
- De flygtninge, der ikke opnår vilkår, som det er muligt at leve under, søger videre mod Europa. En del dør undervejs i Middelhavet. Derfor synes jeg, at man fra Europas side bør bakke op om det faglige arbejde med at sikre flygtningene rettigheder. Alternativet er endnu flere flygtninge til Europa, vurderer Wassim Rifi:
- Det er ikke et problem, der forsvinder af sig selv. Selv, hvis det går, som vi håber, og der kommer fred i Syrien inden for en overskuelig fremtid, vil det tage 10-15 år at genopbygge det syriske samfund, siger han.
Det hollandske fagforbund FNV har støttet projektet.