For et par uger siden landede tre unge 3F’ere - Mikkel Christophani, Camilla Jørgensen og Oscar Mikkelsen - i Kastrup Lufthavn efter to ugers rejse i Sri Lanka med 3F International. Foruden vasketøj og souvenirs havde de rygsækken fuld af oplevelser fra de plantager, fabrikker og fagforeninger, som de besøgte.
- Det gjorde et stort indtryk på mig at opleve, hvordan arbejderne i Sri Lanka i dag kæmper den samme arbejderkamp, som vi gjorde i Danmark for hundrede år siden, siger Mikkel Christophani.
- Selvom der er langt mellem Sri Lanka og Danmark både geografisk og kulturelt, så er arbejderklassen grundlæggende den samme. Det er præcis de samme problemstillinger og udfordringer, de kæmper med, som vi gjorde engang, tilføjer han.
Gruppen har blandt andet besøgt 3F’s samarbejdspartner, fagforeningen FTZ-GSEU, der kæmper for at sikre arbejdere på tøjfabrikker ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Fagforeningen knokler for at organisere medlemmer, så de kan stå stærkere og kræve overenskomster. I 2015 forhandlede FTZ-GSEU tre overenskomster på plads, og det forventes at flere virksomheder vil blive overenskomstdækkede i den nærmeste fremtid.
Tekstilindustrien beskæftiger 300.000 mennesker i Sri Lanka, heraf flest kvinder.
Solidaritet virker
Undervejs besøgte gruppen af 3F’ere arbejdere fra det multinationale selskab, Ansell. De blev fyret for tre år siden efter en strejke for retten til at organisere sig. I alt blev 300 arbejdere afskediget. Det skabte en international kampagne mod virksomheden med støtte fra blandt andre 3F.
- På grund af det internationale pres og opbakning fra FTZ-GSEU gav virksomheden sig til sidst, og kvinderne vandt. De bliver nu alle ansat igen sammen med to aktivister. Så det er en kæmpe sejr for de stærke kvinder og et bevis på, at international solidaritet virker, siger Camilla Jørgensen, der til dagligt arbejder som dyrepasser i Danmark.
Ansell producerer gummiprodukter til hospitaler og klinikker over hele verden og arbejdshandsker, blandt andet til danske byggepladser..
En anden væsentlig eksportbranche i Sri Lanka er te-produktion. Da gruppen var ude og besøge en plantage mødte de en te-plukker, der fortalte, at hun skal gå 4–6 kilometer op ad et stejlt bjerg for at aflevere en tolv kilo tung pose med te-blade, som hun bærer på nakken. Se videoen
Lever for at arbejde
Efter mange besøg på forskellige arbejdspladser og utallige snakke med arbejderne undrede Mikkel sig over hvor meget arbejdet fylder i arbejdernes liv.
- Vi spurgte arbejderne om deres drømme for fremtiden. Nogle svarede, at de gerne ville være lærere eller arbejde i en børnehave, andre kunne slet ikke forestille sig et andet liv, men håbede, at deres børn ville få en god uddannelse og ikke arbejde ligeså hårdt. Herhjemme arbejder vi for at leve, hvor de dernede lever for at arbejde. De har ikke nogen fritid, lyder det fra Mikkel Christophani.
En af de arbejdspladser, som gruppen besøgte, var et stenbrud, hvor mange af arbejderne er begyndt i bruddet som børnearbejdere og siden er fortsat med at arbejde der hele deres voksenliv. Over halvdelen af arbejderne tager smertestillende medicin for at kunne sove, da det hårde arbejde giver mange smerter i ryggen.
- Stenhuggerne havde ikke nogen ansættelseskontrakt eller overenskomst. Så hvis der sker dem noget, hvilket der let kan i et stenbrud, bliver de bare skubbet ud. Firmaet skal ikke stå for deres erstatning, fortæller Oscar Fernandez Mikkelsen, der arbejder som stilladsarbejder i Aarhus og selv kender til hårdt fysisk arbejde.
- Det er derfor sindssygt vigtigt, at de får en overenskomst, så de ikke behøver at frygte at gå på arbejde. Arbejderne i stenbruddet får løn på akkord og kan derfor ikke regne med en fast månedsløn.