Det kan have en høj pris at være fagligt aktiv i Myanmar. Alligevel er der stadig flere, der organiserer sig.
I første halvår 2019 voksede medlemstallet i industriarbejderforbundet IWFM med over hele 25 %. På få år er forbundet vokset til 17.000 medlemmer, og det vinder nu de fleste af de sager, de rejser.
Udviklingen sker på trods af en systematisk forfølgelse af aktive medlemmer og en lovgivning, der ikke bliver håndhævet Det fortæller Khaing Zar, formand for IWFM.
- Vi oplever ofte, at fagligt aktive bliver fyret, og at der ikke findes arbejdsretslige mekanismer til at rette op på det. I 95 % af de tilfælde, hvor arbejdsgiverne bliver påbudt at genansætte de fyrede, retter de sig ikke efter det, .
Bøden, som arbejdsgiverne risikerer, er på 700 dollar (4.700 kroner, red.), og det afskrækker de færreste.
Arbejdere demonstrerer
Det har fået arbejdere i tekstilindustrien til at protestere. I løbet af de seneste måneder har der været syv større demonstrationer uden for fabrikker, der krænker arbejdernes rettigheder.
- Der møder 700-800 medlemmer op til protesterne. De får ikke betaling for transport, mad eller tabt arbejdsfortjeneste. Men vi ved, at vi er fortabte, hvis ikke vi kæmper for retten til at organisere os, siger Khaing Zar.
Mange af de store tøjmærker har tilsluttet sig aftalen ACT, der arbejder for kollektive aftaler og en løn, arbejderne kan leve af. Alligevel tjener hovedparten af Myanmars 1,1 millioner tekstilarbejdere ikke nok til at forsørge deres familie. Mindstelønnen er på cirka 20 kroner om dagen.
Lukker fabrikker for at kvæle fagforeninger
Nogle fabrikker har valgt en ny strategi for at undgå fagforeninger, fortæller Khaing Zar.
- De vil gerne have samarbejdsudvalg, men ikke rigtige fagforeninger. Derfor lukker de fabrikken, hvis der er optræk til faglig organisering. En måned efter åbner de igen, men så skal det faglige organiseringsarbejde begynde forfra, siger hun.
Alene i august måned blev tre fabrikker lukket og senere genåbnet. Det betød, at IWFM mistede 500 medlemmer. Forbundet håber at uddannelse i rettigheder kan genvinde det tabte.
- Vores indgang er, at uddannelse og træning af arbejderne gør, at de lærer deres rettigheder at kende. Det betyder, at de kan vælge repræsentanter, og så kan den sociale dialog begynde. Men ofte er det umuligt at komme ind at uddanne arbejdere, siger Khaing Zar.
Begyndte som 16-årig
90 % af tekstilarbejderne er kvinder, og de fleste er under 27 år. Khaing Zar begyndte selv at arbejde på tøjfabrik, da hun var 16 år.
- Som 21-årig tog jeg til Thailand og arbejdede ved grænsen til Myanmar. Jeg kendte ikke til rettighederne eller til fagforeninger, men brokkede mig til en kollega over lange arbejdstider, lav løn og kampen for at få hverdagen til at hænge sammen, fortæller 35-årige Khaing Zar.
- Hun sagde, at jeg lød ligesom fagforeningsfolkene, og tog mig med til et kursus i en fagforening.
Senere begyndte hun at hjælpe migrantarbejdere og blev fængslet to gange af militærdiktaturet. I 2014 var hun med til at oprette forbundet IWFM, der i dag har 18.000 medlemmer. I slutningen af september besøgte hun 3F’s kongres i Aalborg.
Loven spænder ben for social dialog
Det er ikke kun krænkelser på de enkelte fabrikker, der får medlemmerne på gaden.
For nylig protesterede 4.000 tekstilarbejdere mod arbejdsmarkedsloven.
Den gør det svært at få en sag til en faglig voldgift. Myndighederne afviser sagerne, hvis de ikke er rejst af en godkendt fagforening på fabrikken. Men det kan tage lang tid at få registreret en fagforening.
I stedet bliver mange krænkelser henvist til individuelle retssager.
- Loven anerkender ikke aftaler lavet af parterne på virksomhederne og anser dem ikke for bindende. Hvordan skal man så kunne føre en social dialog? Vi ønsker, at det bliver ændret, og tager sagen til FN’s arbejdsmarkedsorganisation, ILO, hvis det ikke sker, siger fagforeningskvinden.
Hun var med i det rådgivende udvalg, der behandlede Myanmars nye arbejdsmarkedslov, men i sidste ende fulgte regeringen ikke fagforbundets anbefalinger. Loven blev vedtaget i juni måned og er lige nu til gennemgang hos regeringens jurister.
Lægger pres på store brands
IWFM har for nylig rejst sager hos leverandører til blandt andre tøjkæderne Marks & Spencer og NEXT.
- De får ofte at vide af leverandørerne, at alt er i orden, men hvis de i stedet kommer hertil og tager dialogen, finder de ud af, hvordan forholdene reelt er.
- Vi kan ofte løse sagerne ved at lægge pres på de store brands. Men vi vil meget hellere have mekanismer i landet, der virker, uden at skulle føre internationalt lobbyarbejde, siger Khaing Zar med et smil.
3F og IWFM har samarbejdet siden 2017 med støtte fra Danida.