Det jordanske arbejdsmarked er under ekstremt pres, og det rammer især landets mange migranter.
Det fortæller Linda Kalash, leder af organisationen Tamkeen, der hjælper flygtninge og migranter i Jordan. Hun fortæller om situationen i et af de såkaldte nærområder, hvor de mange millioner syriske flygtninge befinder sig.
- Der arbejder 46 forskellige nationaliteter i Jordan. Landet har altid været mål for flygtninge og migranter, forklarer Linda Kalesh.
Nu er det især syriske flygtninge, der misbruges til en ekstrem form for social dumping og dermed presser vilkårene, både for jordanere, men især for migranter fra blandt andet Egypten og asiatiske lande. En halv million egyptere arbejder i Jordan, typisk som ufaglærte.
Konkurrence med egyptere
- Det har skabt en åben konkurrence mellem egyptere og syriske flygtninge. På den måde har krigen betydet, at mange jordanske og udenlandske arbejdere er blevet tvunget til at acceptere lavere løn. Den har også betydet flere deportationer af egyptiske arbejdere, fordi arbejdsmarkedet er fyldt til randen, fortæller hun
Den kaotiske situation er resultatet er af en storpolitisk krise. Krigen i Syrien har sendt millioner af mennesker på flugt siden 2011. Langt de fleste befinder sig i Tyrkiet, Libanon og Jordan.
- I starten deporterede regeringen mange flygtninge til Syrien. Senere blev de lukket ud fra lejrene for at arbejde og bosætte sig i Jordan, siger Linda Kalesh.
Aftale ændrede alt
En aftale i London i februar 2016 – den såkaldte Jordan Compact - skulle komme til at definere udviklingen.
Til gengæld for milliarder i støtte og handelsprivilegier med EU, forpligtede Jordan sig til at tage imod de syriske flygtninge og give dem arbejdstilladelse.
- Baggrunden var, at EU ikke ønskede syrerne til Europa. I 2015 toppede flygtningestrømningen til Europa, og mange døde på Middelhavet. Med aftalen åbnede regeringen i Jordan døren til arbejdsmarkedet og til arbejdstilladelser til syrerne i stedet, fortæller Linda Kalesh.
- Det er jo et meget politisk spørgsmål, om hvorvidt Europa burde åbne en korridor for flygtninge. Som det er nu, står lande som Jordan og Libanon tilbage med byrden, siger hun.
De fleste ansat uden papirer
Hun fortæller, at mange migranter i Jordan oplever det som en form for diskrimination, at syriske flygtninge har meget lettere ved at opnå arbejds- og opholdstilladelse og åbne butikker.
Resultaterne med indsatsen har dog ikke været prangende.
- Frem til marts 2019 blev der udstedt 138.000 arbejdstilladelser inden for landbrug og byggeri, men reelt er kun 40.000 gyldige i dag. Alligevel arbejder hundredetusinder af syrere i Jordan – de skal jo overleve, siger Linda Kalesh.
- Mange arbejdsgivere foretrækker at ansætte syrerne uden papirer og dermed uden rettigheder, regler og skat. En del bliver også ansat som arme-ben-firmaer inden for landbrug og byggeri. Her oplever vi mange problemer med løn, der ikke bliver betalt og alt for lange arbejdsdage, fortæller Linda Kalesh.
Børnearbejde et voksende problem
Mange flygtninges håbløse situation skaber problemer med børnearbejde.
- Blandt syriske børn har vi som organisation oplevet en del tilfælde, hvor de har arbejdet i butikker og på værksteder, ligesom der er rigtig mange, der tigger – simpelthen for at familien kan klare sig, fortæller hun.
Tvangsarbejde er et andet problem, som foreningen arbejder med.
. Vi ser, at mange syrere er nødt til at arbejde ”frivilligt” for en meget lav løn eller skal være on call 24 timer i døgnet, blandt andet i landbrugssektoren. Det er svært at sikre folks rettigheder, selv om vi forsøger, og det samme gør fagforeningerne, siger Linda Kalesh.