Efter 13 års overgreb på demokratiet og arbejdernes rettigheder i Honduras – siden kuppet i 2009 , besluttede fagforeningerne i 2022 at gøre alt hvad de kunne for at få især unge arbejdere til valgurnerne. Det fik de dansk hjælp til. Blandt andet kørte de kurser i kommunikation, hvor medlemmerne lærte at bruge den teknologi, mange allerede har ved hånden i form af deres smartphones.
En af dem, der deltog, er Bessy Patricia Monterrosa
Hun arbejder på en bananplantage for frugt-giganten Chiquita i Honduras, hvor hun i seks år har været i pakkeriet.
- Da jeg begyndte på plantagen, var der ingen uddannede kvinder, men jeg var simpelthen nødt til at involvere mig og finde ud af, hvilke rettigheder vi har, forklarer den 47-årige bananarbejder. Hun har været aktiv i fagforeningen Sitraterco i fem år.
Bessy har sammen med 20 andre honduranske arbejdere været på kursus i at kommunikere, især med teknologiske hjælpemidler, i et samarbejde mellem 3F og lokale fagforeninger. Indsatsen er støttet af CISU og har henvendt sig til fagforeningernes medlemmer indenfor både landbrug og industri.
Nu kan jeg bruge telefonen
- Før kurset havde jeg godt nok en telefon, men jeg brugte den ikke særlig meget. Jeg ringede bare eller sendte SMS’er. Nu ved jeg meget mere om, hvordan jeg kan bruge den – f.eks. hvordan jeg optager lyd og laver et interview, fortæller Bessy.
- Vi har lært at lave videoer og tage billeder af vores aktiviteter. Vi laver også plakater, og jeg har lært at kommunikere meget bedre med mine kolleger. Jeg har også lært at fortælle om, hvorfor det er vigtigt at være medlem af fagforeningen, siger hun.
De nye værktøjer kom for alvor i brug op til præsidentvalget i Honduras i 2022, hvor arbejderne ikke bare ville være tilskuere til valgkampen.
Fagbevægelsen og aktive arbejdere var medvirkende til, at det lykkedes at få flere arbejdere – især mange unge, der var tilbøjelige til at give op overfor et korrupt politisk magtsystem - til stemmeurnerne. Resultatet udeblev ikke. Honduras fik for første gang siden et militærkup i 2009 en præsident, der var positiv stemt over for arbejdernes rettigheder, nemlig den kvindelige kandidat Xiomara Castro fra partiet Libre.
- Under valgkampen lavede vi korte videoer, bannere, klistermærker til biler osv.
- Vi lavede også live-udsendelser og interviews og tog billeder af demonstrationer, fortæller Bessy.
Fagforeningernes kampagne gik ud på at motivere arbejderne til at stemme ved valget – og bruge deres stemme i øvrigt. Mange – især unge – var tæt på at give op. Mange besluttede at udvandre nordpå mod USA i håbet om en bedre tilværelse. Men kampagnen blev kronet med held.
En ny præsident er dog ikke nok. Nu handler det om at styrke den svage faglige organisering, så fagbevægelsen bedre kan holde Castro fast på hendes løfter til arbejderne.
- Vi lavede for nylig en video, hvor vi kræver, at præsidenten overholder de løfter, hun gav vælgerne før valget. Du kan ikke forestille dig, hvor mange positive reaktioner, det har givet. I det hele taget reagerer mange af vores kolleger meget positivt på vores arbejde som kommunikatører, siger bananarbejderen.
Folk er ikke længere bange
- Vi ønsker som arbejdere ikke længere at tie stille, men blive set og hørt. Det nye, jeg har lært, har givet mig mere selvværd og evnen til at udtrykke mig bedre over for mine kolleger.
- Folk er ikke længere så bange. 1. maj gik vi på gaden for at demonstrere fredeligt og kræve vores ret, og vi kunne vise det hele frem på vores sociale medier, bl.a. Facebook og en hjemmeside for fagforbundet Festagro, som jeg forsøger at få til at vokse.
Der er dog også begrænsninger i arbejdet, indrømmer hun:
- Mange af vores kolleger har stadig ikke en mobiltelefon, der kan bruges til sociale medier, eller de ved ikke, hvordan de skal bruge den. Derfor er det stadig vigtigt at få folk til at tale sammen, understreger hun.