Jeg vil sent glemme minearbejderne fra fagforeningen under vores besøg i Johannesburg for få måneder siden. Deres desperation var tydelig, både i de bekymrede, furede ansigtsudtryk og den højlydte stemmeføring.
For dem betyder grøn omstilling ikke en portion snittet kål i stedet for frikadeller. Eller en ubekvem pause med lynopladning af elbilen. Eller en forstyrrende havvindmølle i horisonten fra sommerhuset. Nej, det er kæmpe landområder med kulminelandsbyer, hvor arbejdspladser og livsgrundlag er truet.
85 procent af energiforsyningen i Sydafrika er baseret på kul. Ikke ulig situationen i Polen, men uden polakkernes økonomisk stærke naboer og tætte samarbejdspartnere i EU, som kan og vil hjælpe med den grønne omstilling.
Anti-apartheid-støtten
For 30 år siden faldt det umenneskelige apartheid-regime i Sydafrika, men det har naturligvis ikke med ét slag løst alle samfundsproblemer. Den regionale stormagt slås især med at finde veje til en fair og social afbalanceret grøn omstilling. Og international bistand, som kan bidrage til løsningerne.
Mit nylige besøg i landet fandt sted kort før årsdagen for den brutale Sharpeville-massakre i 1960, hvor politiet dræbte 69 fredelige anti-apartheid-demonstranter. Og taknemmeligheden er fortsat stor blandt sydafrikanerne over for de internationale kræfter, som i perioden frem til 1993 protesterede imod apartheid og aktivt støttede deres frihedskamp. Det gælder bl.a. Danmark og dansk fagbevægelse, hvor en kendt sag i den danske offentlighed eksempelvis er fagbevægelsens afsløring af ulovlige våbentransporter til det forhadte apartheid-styre.
Vi danskere og vores vestlige allierede, som USA, UK, Frankrig og Tyskland, har i dag en meget stærk interesse i, at Sydafrika kan varetage rollen som regionalt fyrtårn og rollemodel, også i den grønne omstilling. Men aktuelt er de sociale udfordringer i landet som nævnt store. Næsten to ud af tre unge er uden job, den sociale ulighed er enorm, og den fossil-baserede energisektor er i dyb krise.
Ligestillingen er også langt fra de erklærede, sydafrikanske mål. Mit møde med en gruppe løstansatte afrikanske kvinder – der henter småpenge som cykelbude, rengøringsassistenter mv. – viste desværre også, hvor lavt fyringstruslerne hænger over kvinderne, hvis de påkalder sig bare helt elementære arbejderrettigheder.
Grønt og socialt partnerskab
Trods Danmarks relativt beskedne størrelse, er det grønne partnerskab mellem vores lande værdsat i Sydafrika. Både pga. vores virksomheders grønne styrkeposition, viden, produkter og løsninger og på grund af den danske arbejdsmarkedsmodel, som kan understøtte en mere socialt afbalanceret og fair omstilling til en langt mindre klimabelastende energiproduktion.
3F prioriterer indsatsen i Sydafrika højt, hvor vi også har placeret vores regionale kontor. I Sydafrika lægger vi særligt vægt på vores samarbejde med to fagforeninger med godt en halv million medlemmer blandt mine-, energi-, metal- og bygningsarbejderne. Dertil kommer de øvrige samarbejdsrelationer, vi og vores partnere i det danske arbejdsmarkedskonsortium har – henholdsvis DI og Ulandssekretariatet under FH.
Med regeringens aktive og stigende støtte til arbejdsmarkedskonsortiets indsats i Sydafrika knokler vi for at videreformidle erfaringerne fra Danmark, hvor arbejdsgivere og fagbevægelse tager ansvar for at hjælpe de berørte virksomheder og medarbejdere videre med den grønne omstilling.
Erhvervsuddannelser
Derfor understøtter vi bl.a. de sydafrikanske erhvervsuddannelser, hvor arbejdsmarkedets parter har indflydelse på indholdet. Så de faglærte får de kompetencer, der kræves for grøn omstilling, og der er jobrelevante tilbud til både unge ledige og tidligere minearbejdere fra den fossile energisektor.
En fair og socialt retfærdig grøn omstilling er både vigtig i Danmark, i Polen og i Frankrig. Men i en regional stormagt som Sydafrika, hvor de sociale udfordringer samtidig er overvældende, er indsatsen for en fair og socialt retfærdig og afbalanceret grøn omstilling nærmest altafgørende.
Ikke kun for de godt 61 mio. sydafrikanerne, men også for de mange lande i det sydlige Afrika, der er afhængige af den sociale og økonomiske udvikling i Sydafrika, og som samtidig har et skarpt øje på landets sociale løsningsmodeller. Herunder hvordan man håndterer de mange migrantarbejdere respektfuldt og samtidig undgår social dumping. Også på dette felt har 3F mange erfaringer at trække på, som vi kan dele med vores sydafrikanske samarbejdspartnere.