45-årige flygtning Mohammed Nassem går dagligt rundt i forstæderne til Jordans hovedstad, Amman. Han besøger byggepladser, private huse og værksteder. Er der noget arbejde? spørger han gang på gang. Ofte vender han tomhændet hjem til familien.
Mohammed arbejder som maler. Han flygtede fra krigen i Syrien i 2012.
Forinden var to af hans brødre blevet dræbt under borgerkrigen.
- Politiet sendte mig deres ID-kort og meddelte, at jeg skulle glemme alt om mine brødre. De var døde. Jeg blev selv truet og flygtede med min familie til Jordan, fortæller Mohammed, der har fem børn.
Jeg får at vide, at jeg skal forsvinde
Der befinder sig mindst 1,3 millioner syriske flygtninge i Jordan - et land med 9,7 millioner indbyggere. Det skaber et enormt pres på job og rettigheder.
- Der er ikke arbejde nok - hverken for jordanerne eller for os andre. Og hvis jeg får et job og aftaler en løn, bliver aftalen ikke respekteret. Jeg får måske halvdelen, måske får jeg ingenting. Jeg får bare at vide, at jeg kan forsvinde, når opgaven er udført, fortæller Mohammed.
Jordan har givet arbejdstilladelse til tusindvis af syriske flygtninge efter aftale med EU, men de arbejder ofte under lovløse forhold. Over 100.000 flygtninge arbejder i byggeriet.
- Firmaerne burde overholde loven, men vi har ikke noget at kæmpe med. Hvis vi står fast på vores ret, bliver vi fyret og truet med, at vi bliver sendt hjem til Syrien eller meldt til efterretningstjenesten, siger Mohammed.
Gik til fagforeningen for at få hjælp
For et par måneder siden blev han fyret fra et malerfirma sammen med en håndfuld andre syriske flygtninge. De var blevet snydt for løn og sociale goder.
- Hver måned skulle vi underskrive en erklæring om, at firmaet ikke skyldte os noget, selvom det var løgn. Sådan er det i alle virksomheder, fortæller Mohammed.
Da flere af syrerne til sidst nægtede at underskrive erklæringen, blev de fyret og står uden understøttelse og opsigelsesgodtgørelse, som de ellers havde ret til.
Mohammed har siden været uden fast arbejde i tre måneder. Derfor går han hver dag rundt i Ammans gader og håber på at finde hyre. Nogle timers arbejde, en dag, måske en måned.
Ikke råd til mad og husleje
Situationen nærmer sig det desperate. Familien modtager madkuponer fra FN, men det rækker ikke til at brødføde familien
- Mine børn får ikke mad nok. Vi er nede på to små måltider om dagen, uden kød. Vi har heller ikke råd til at betale husleje for lejligheden, selvom jeg har lånt penge af venner og familie, fortæller Mohammed.
Han sidder med sin et-årige søn, Taym, på skødet. Lejligheden er så fugtig, at pudset drysser fra loft og vægge, selvom Mohammed har malet den for at rette op på sundhedsproblemerne. Hvis ikke han snart finder arbejde, risikerer familien at ryge på gaden.
Mohammed og hans fyrede kolleger kontaktede bygningsarbejderfagforeningen GTUCW for at få hjælp. Sagen mod den tidligere arbejdsgiver er lige nu på vej i den jordanske arbejdsret. I alt blev 80 syrere fyret og snydt for løn af firmaet.
- Vi kæmper for at beskytte de syriske kollegers rettigheder på byggepladserne. De har brug for støtte, for mange arbejdsgivere udnytter deres sårbare situation. Gennem faglige sager og besøg på arbejdspladserne opbygger vi langsomt en tillid til de syriske bygningsarbejdere, siger Mahmoud Al-Hiyary, formand for GTUCW.