Sri Lankas dybe økonomiske krise fortsætter.
Det vurderes, at landets fødevarekrise kan ramme 4-5 millioner mennesker, og landet mangler desuden både medicin og brændstof.
Det har nu fået regeringen til at tage det drastiske skridt at forbyde salg af benzin og diesel til private. Formålet er, at sørge for, at der er brændstof nok til kollektiv transport, sygetransport og politi.
Det betyder blandt andet, at landets skoler lukkes.
I flere måneder har landet været ramt daglige strømafbrydelser og mangel på basale varer, hvilket har skabt demonstrationer og omfattende strejker samt lange køer ved alle butikker.
Krisen tog fart, da regeringen tidligere på året forbød import af kunstgødning til landets landbrugssektor og enormt underskud på handelsbalancen blev forværret.
Politikere beskyttede vennerne
Ifølge Anton Marcus, formand for industriforbundet FTZ-GSEU, er det landets regering, der har svigtet.
- Regeringen har ikke sørget for at skaffe indtægter til landet. Tværtimod har den beskyttet sine venner i erhvervslivet og undladt at indkræve skatte fra sine støtter, siger Anton Marcus.
- Valutakursen og inflationen betyder, at mange sri lankanere i udlandet ikke sender penge hjem. Samfundet mangler det mest nødvendige, og vi har set folk dø i de lange køer på vej til butikkerne. Så folk er gået på gaden og har krævet adgang til basale varer. Ikke mindst middelklassen og de unge, lyder det fra fagforeningsformanden.
Landets præsident Gotabaya Rajapaksa sidder stadig ved magten trods de omfattende protester, mens hans bror, Mahinda Rajapaksa, måtte gå af som premierminister den 12. maj og blev erstattet af Ranil Wickremesinghe, der har indtaget posten ikke mindre end seks gange før.
Demonstrationerne har været omfattende, forklarer Anton Marcus.
- Nogle politiske kræfter har forsøgt at udnytte krisen til at vise kræfter, men uden at have forslag til løsninger. Vi er nødt til at finde en stabil vej frem. Vi har fra vores side krævet, at mindstelønnen bliver sat op fra 16.000 til 26.000 rupee om måneden (510 kroner, red.), og vi kræver, at en ny midlertidig regering sikrer lavere priser på nødvendige fødevarer. Vi ønsker også mindre magt til præsidenten, og flere rettigheder til de etniske mindretal. Der har været stor opbakning, ikke mindst fra de unge, til de krav, fortæller formanden for FTZ-GSEU.
Anton Marcus forklarer, at målet er at opbygge en folkelig bevægelse, der kan presse regeringen, ligegyldigt, hvem der er ved magten og få demokratiet tilbage.
Sri Lanka har været præget af korruption og magtmisbrug under Rajapaksa-brødrenes styre.
Arbejdernes rettigheder hårdt ramt
Den dybe krise rammer arbejdernes rettigheder hårdt.
- Den faglige organisering er blevet ramt, og mange virksomheder benytter krisen til at skille sig af med fagligt aktive arbejdere. Arbejdsministeriet siger blot, at de ikke har ressourcer til at hindre det. En ny reform af arbejdsmarkedsloven vil samtidig betyde, at arbejdsdagen hæves fra 8 til 12 timer uden overarbejdsbetaling, fortæller fagforeningsformanden.
Han mener, at der er brug for internationalt pres:
- Det internationale samfund kan spille en stor rolle, både ved at presse Sri Lankas regering, men også ved at læge pres på den internationale valutafond, IMF, der kræver nedskæringer i den offentlige sektor som betingelse for at låne penge ud. Samtidig håber jeg, at EU-Kommissionen kan være med til at sikre arbejdernes fundamentale rettigheder til at organisere sig, siger Anton Marcos.