Sydafrikas parlament har stemt den første universelle mindsteløn i landets historie igennem.
Det skete med blot én stemmes flertal. Loven er en del af et større reformarbejde, som har været undervejs i flere år. Mindstelønnen skal nu bekræftes af landets provinser, før den kan underskrives af præsident Cyril Ramaphosa.
- Mindstelønnen vil lyde på 10,19 kroner i timen og markerer ”begyndelsen på en lang og svær proces,” ifølge landets finansminister Finance Nhlanhla Nene.
Sydafrika er næsten et kvart århundrede efter Apartheids afslutning et af verdens mest ulige lande. Ifølge Verdensbanken står de fattigste 20 procent for blot tre procent af forbruget, mens de rigeste 20 procent klarer 65 procent af det totale forbrug. Landet har en arbejdsløshed på over 26 procent.
Uenighed i fagbevægelsen
Landets fagbevægelse er dybt splittet i holdningen til den nye mindsteløn. Den største faglige landsorganisation, Cosatu, der støtter regeringspartiet ANC, har været involveret i arbejdet med reformerne og bakker op om resultatet.
Cosatu hæfter sig ved, at 6,4 millioner sydafrikanere, der i dag tjener under mindstelønnen, vil få en højere indkomst.
- Det svarer til 47 procent af arbejderne. Fremgangen vil direkte komme halvdelen af befolkningen til gode, siger Matthew Parks, Cosatus parlamentariske koordinator, ifølge CNBC.
Tidligere har mindstelønninger i Sydafrika varieret kraftigt fra branche til branche og været besluttet gennem overenskomstforhandlinger eller af regeringen.
Landsorganisationen Saftu mener derimod, at ”parlamentet missede en mulighed for at befri arbejderne fra Apartheids lønkløft og i stedet legitimerede fattigdom” ved at fastsætte en lav mindsteløn.
Forbundet har i løbet af foråret organiseret strejker for en højere mindsteløn.
Dannelsen af Saftu i 2017 var den foreløbige kulmination på en splittelse i landets fagbevægelse, ikke mindst med baggrund i uenighed om forholdet til ANC.
Præsident: Det er ikke en leve-løn
Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa kalder den vedtagne mindsteløn ”en stor sejr”, men erkender, at der er langt endnu, før sydafrikanerne er sikret en løn, de kan leve af.
- Vi har skabt vigtige fremskridt for de arbejdende fattige. Nogle mener, at en mindsteløn på 20 rand (10,19 kr.) ikke er en leve-løn. De har ret. Andre påpeger, at mindstelønnen ikke vil sætte en stopper for ulighed i indkomst. De har også ret, siger præsidenten ifølge sydafrikanske medier.
- Men en lønstigning i denne størrelse og dette omfang er ikke tidligere set i vores historie, og det bør vi fejre, siger Cyril Ramaphosa og peger på, at man langt om længe kan gennemføre en beslutning om en mindsteløn fra Folkets Kongres i 1955.
Fra politisk side har et af argumenterne for mindstelønnen været at styrke den indenlandske efterspørgsel og købekraft. Siden starten af 2016 har begge dele været faldende, og det har haft en negativ virkning på landets økonomi. Mindstelønnen skal justeres inden for de to første år, efter at den er indført.