Colombianere håber stadig på fred

Colombianerne afviste den 2. oktober med smal margin den fredsaftale, der var indgået mellem regeringen og oprørsbevægelsen Farc, og som skulle afslutte et halvt århundredes borgerkrig.

Det skete ved en folkeafstemning med resultatet 50,2 % nej, der sendte chokbølger gennem landet og spredte skuffelse i de sociale og folkelige bevægelser.

Der er dog stadig håb, mener Carlos Julio Lotero, leder af den nationale fagforeningesskole.

- Vi er forpligtede til at finde en vej frem trods resultatet. Det er opmuntrende, at både præsident Santos og Farc har udtrykt, at de ikke vil opgive rejsen mod fred. Det er også positivt, at det internationale samfund insisterer på at støtte en dialog frem mod en ny aftale, siger Carlos Julio Lotero.

- Bevægelserne skal ikke lukkes ude

Colombias præsident Juan Manuel Santos modtog kort efter afstemningen Nobels fredspris som anerkendelse af fredsaftalen og som et klart signal om at fortsætte dialogen.

Til gengæld har landets tidligere præsident, Álvaro Uribe, der i sin tid slog hårdt ned mod Farc, spillet en ledende rolle i at forkaste fredsaftalen.

Lotero opfordrer til enhed og dialog mellem parterne:

- Det synes vigtigt, at der nu dannes en politisk pagt, der omfatter mangfoldigheden fra både ja og nej-siden. Men der er en risiko for, at det bliver en pagt for eliten, der ikke omfatter den politiske og sociale mangfoldighed i vores land. Vi må derfor mobilisere for en inkluderende aftale og ikke gentage de fejltagelser, der skabte borgerkrigen, siger Carlos Julio Lotero.

Oprørsbevægelserne ELN og Farc blev dannet i 1964 og 1966. De skete efter et blodigt opgør mellem de to gamle partier, De Konservative og De Liberale. Opgøret var endt med en national front, hvor de to partier aftalte at dele magten mellem sig i årtier frem.

- Arbejderne og fagbevægelsen har brug for fred

Guerillaens krav var jordreformer og bedre vilkår for landets fattige, og målet var socialisme, blandt andet inspireret af Cuba. Borgerkrigen har siden da kostet over en kvart million mennesker livet, mens millioner er internt fordrevne flygtninge.

I 1986 blev politikere fra partiet UP med forbindelse til Farc systematisk myrdet af højreorienterede militser, da de stillede op til valg.

Undervejs er mindst 3.000 faglige tillidsfolk blevet dræbt, og Colombia blev et af de lande, hvor arbejdernes rettigheder er allermest undertrykt.

Carlos Julio Lotero håber stadig på, at en mulig fred kan sikre bedre vilkår for Colombias arbejdere.

- Et politisk miljø uden våben giver langt bedre vilkår for at opbygge fagbevægelsen end et miljø med væbnede konflikter og vold. Derfor vil vi fortsætte med at sætte arbejderne og fagbevægelsen højt på dagsordenen i kampen for en fredelig, retfærdig og demokratisk nation, sige Lotero.

Præsident Santos og Farc har forlænget våbenhvilen indtil nytår trods nederlaget ved folkeafstemningen.