Nye tider i Coca-Cola

Sodavands-giganten Coca-Cola har længe været berygtet for undertrykkelse af arbejdernes rettigheder i Latinamerika. Fagforeninger har været uønskede, og fagligt aktive har måtte leve i et klima af frygt for repressalier.

Nu er det lykkedes arbejderne på koncernens tapperier i Guatemala at tilkæmpe sig bedre forhold.

- I mange år var en stor frygt blandt arbejderne, ikke mindst på grund af voldsom forfølgelse og en række drab på faglige ledere i 1980'erne under borgerkrigen. Men for to år siden lykkedes det os at etablere en fagforening, og siden har vi skridt for skridt fået bedre forhold, fortæller Erick Oliva fra fagforeningen SITRAABASA i Zacapa, Guatemala.

Erick Oliva besøgte Danmark blandt andet for at deltage i 3F's internationale konference om frihandel og faglige rettigheder og en workshop om faglige rettigheder i 3F.

Tre formænd blev myrdet

Det er ikke første gang, Coca-Cola-arbejderne forsøger at organisere sig. I 80'erne dannede koncernens ansatte i Guatemala By en fagforening. De tre første formænd for organisationen blev alle myrdet, ligesom fem andre tillidsfolk mistede livet. Fire blev kidnappet og er aldrig dukket op.

Mordene blev ikke opklaret, og den blodige historie har længe hængt som en skygge over det faglige arbejde.  Den dag i dag kan man se portrætterne af de afdøde kammerater på fagforeningens kontor i hovedstaden.

- I min tid er det gradvist blevet bedre, og til sidst var der opbakning til at stifte en fagforening igen. Desværre gjorde de lokale chefer alt, hvad de kunne for at stoppe den faglige organisering, siger tillidsmanden Erick Oliva, der har arbejdet i Coca-Cola i 17 år.

To chefer afsat af hovedkvarteret

Med tiden kom Coca-Cola under et stærkt internationalt pres for at anerkende retten til at organisere sig. Den internationale fødevareforbund, IUF indledte i 2005, hvad de kaldte Atlanta-processen. Idéen var at opnå fremskridt gennem et massivt pres på Coca-Colas hovedsæde i Atlanta, Georgia.

IUF's generalsekretær Ron Oswald inviterede i august 2014 repræsentanter fra Coca-Colas koncernledelse til et møde i Guatemala for at forpligte den til at sikre faglige rettigheder for de ansatte.

- Presset på Coca-Cola betød, at to af de mest fagforeniningsfjendtlige chefer til sidst blev fyret. Det gjorde arbejdet med at organisere os og udvikle fagforeningen betydeligt lettere, forklarer Erick Oliva.

Den 10. januar i år indgik Coca-Cola en overenskomst med fagforeningen på koncernens bryggeri Abasa i byen Zacapa. Det samme lykkedes kort efter på Coca-Colas andet tapperi i byen Retalhuleu.

Aftale betyder færre timer og mere i løn

- Overnskomsten og fagforeningens indsats i øvrigt betyder blandt andet, at vi arbejder mindre nu. Førhen arbejdede vi 15 timer om dagen, nu er vi nede på tolv, siger Erick med et skævt smil.

- Og det er frivilligt, om vi vil arbejde om søndagen, supplerer han.

Længe havde de ansatte problemer med at få udbetalt den lovpligtige løn for søndagen - den såkaldte septimo (syvende), men det er der også kommet styr på.

Fagforeningslederen fortæller dog, at der stadig er problemer på bryggeriet. Coca-Cola har lagt en en del opgaver ud til mindre enheder og underleverandører, som fagforeningen forsøger at organisere og tegne overenskomst med. Det er ofte vanskeligt, da lovgivningen kræver et vist antal ansatte, for at en fagforening kan blive anerkendt.

- Jeg oplever stadig at modtage dødstrusler, når vi forsøger at skabe ordnede forhold hos underleverandørerne. Men det holder os ikke tilbage, siger Erick Oliva.

Guatemala har i årevis været blandt verdens farligste lande for fagligt aktive. Mellem 2007 og 2014 blev 68 faglige tillidsfolk myrdet, uden at en eneste mistænkt blev arresteret. I juni 2014 anholdt politiet så tre mistænkte for mordet på den fagligt aktive bananarbejder Carlos Hernández, der blev dræbt året før.

3F har i en årrække støttet drikkevarearbejdere i Guatemala gennem et Danida-program.