Jeg har været ude og se flere tøjproducenter. Det var steder, som lavede tøj til blandt andet Mascot, Lidl og Aldi. Her var arbejdsforholdene gode med brandøvelser, store og brede gangpladser, personale ansat til at holde alle flugtveje fri etc.
Vi havde et møde med en af direktørerne, som havde et godt samarbejde med en fagforening. Han fortalte, at det havde gjort hans medarbejdere mere glade. At de nu kunne finde ud af at løse små udfordringer, uden det blev til store konflikter. Medarbejderne var også mere effektive og blev på fabrikken i mange år.
Bekymrede tøjproducenter
Jeg er ikke bekymret for de tøjproducenter, vi må komme ind og se, men mere for dem, der ikke vil dialog med os. Der er dog igen tvivl om, at der er sket forbedringer efter Rana Plaza-katastrofen. Tøjindustrien i Bangladesh vil ikke kunne klare endnu en episode som Rana Plaza.
De gode tøjproducenter er bekymret for dem, der ikke opfører sig, som de skal. Hvis en faldefærdig fabrik skulle falde sammen, vil det også gå ud over dem, som har høj sikkerhed og godt arbejdsmiljø.
Jeg må indrømme, at jeg glæder mig til at komme ud af landet. Jeg vidste godt, at der var meget fattigt, inden jeg kom til Bangladesh. Men det tog utroligt hårdt på mig hver morgen at stå op til den store fattigdom og de ildelugtende gader, der flyder med affald.