OBS: Du er nu offline

Konflikten er udsat

Den varslede strejke og den efterfølgende lockout er indtil videre blevet udsat 14 dage.

Det oplyser Forligsinstitutionen. 

Strejke og lockout kan nu tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 14 dage. Sådan er reglerne. Det vil i praksis sige tidligst strejke den 22. april, og lockout kan nu tidligst blive fra den 28. april. 

Samtidigt har forligsmand Mette Christensen sat punktum for onsdagens forhandlinger med staten i Forligsinstitutionen. Men hun har indkaldt de kommunalt ansatte og Kommunernes Landsforening til nye forhandlinger allerede påskelørdag om morgenen.