OBS: Du er nu offline

OK21:  Dét er på spil i statens forhandlinger

Torsdag går de afsluttende forhandlinger i gang om de statsansattes overenskomster. Økonomien er det store stridsspørgsmål, fordi corona-pandemien stadig raser.

De statsansattes forhandler Rita Bundgaard og skatteminister Morten Bødskov (S) mødes torsdag til forhandlinger om de statsansattes nye overenskomster. (
	Arkiv/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
De statsansattes forhandler Rita Bundgaard og skatteminister Morten Bødskov (S) mødes torsdag til forhandlinger om de statsansattes nye overenskomster. ( Arkiv/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Af 
 

Skatteminister Morten Bødskov (S) skal fra torsdag middag og de næste mange timer – og måske døgn – drøfte de statsansattes nye overenskomster med sin modpart, Rita Bundgaard, der er formand for de 180.000 statsansattes forhandlingsorganisation, CFU.

De statsansatte er “både optimistiske og realistiske”, lød det fra Rita Bundgaard ifølge DR’s radioavis, da hun var på vej ind i ministeriet.

For i år er der ingen tvivl om, at corona-krisen lægger en dæmper på den økonomiske ramme, som vil blive præsenteret ved forhandlingsbordet.

- Jeg er sikker på, at den situation, som Danmark og også dansk økonomi er i, selvfølgelig også vil afspejle sig ved forhandlingsbordet, sagde ministeren, da de to parter mødtes før jul.

Også eksperter med forstand på den slags udtrykker sig i lignende vendinger: Det bliver svært at honorere de store forventninger, når corona-pandemien stadig sår tvivl om hele samfundsøkonomien og lønudviklingen i den private sektor.

Omvendt har de ansattes forhandlingsorganisationer også slået fast, at nok er der corona-pandemi – men samme pandemi har også vist, hvor vigtige de offentlige faggrupper er for, at samfundet har kunnet køre rundt under pandemien. Og det bør de belønnes for.

De første skridt

Dagens forhandlinger om de statsansattes løn- og arbejdsvilkår er første store skridt i forhold til at blive enige om de nye overenskomster for alle de 800.000 offentligt ansatte i Danmark.

I overenskomsthistorien “lander” staten ofte sin aftale først. På den måde udstikker man fra statens side den økonomiske ramme, som kommuner og regioner læner sig opad.

Men også den private lønudvikling spiller ind på, hvor langt staten kan strække sig. Det sker, fordi den private og offentlige lønudvikling er koblet sammen via den såkaldte “reguleringsordning”. Den har været en del af det offentlige lønsystem i årevis.

Reguleringsordningen sikrer, at de privatansatte i gode tider ikke kan stikke helt af lønmæssigt i forhold til de offentligt ansatte. Så den er god for de offentligt ansatte, når der er fremgang på det private område, men den gør så også, at de offentligt ansatte må holde igen, når der nedgang.

Noget helt andet i år

For tre år siden var der stort fokus på de offentlige ansattes forhandlinger. Her stod organisationerne sammen under parolen “Én for alle, alle for én” og genrejste nærmest fagbevægelsen med røde faner og sammenhold i ugevis foran Forligsinstitutionen.

Det billede vil næppe gentage sig i år.

Med en sundhedskrise vil dét at mobilisere alle og være tæt på hinanden for det første blive svært. For det andet har forhandlerne på både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden meldt ud, at de meget gerne vil undgå marathonforhandlinger i Forligsinstitutionen år. “Forligsen” er det sted, forhandlerne ender, hvis drøftelserne går i hårdknude.

Situationen har også ændret sig på et andet markant område i år. Farven er skiftet på regeringen, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) i 2018 sad ved roret.

Med farveskiftet har man også skiftet arbejdsgiveransvaret for de offentligt ansatte. Det har traditionelt set ligget i Finansministeriet, men er nu rykket til Skatteministeriet, hvor Morten Bødskov (S) er minister. 

Hér er mere fokus på respekt og dialog, og man har politisk investeret i, at det er den vej, man vil gå i forhold til overenskomstsystemet.

Flere ting på bordet

Det ligger i kortene, at de statslige forhandlere, der er mødt op torsdag, ikke forlader Skatteministeriet, før en aftale er i hus. Den slags mål er opsat før, uden at de er blevet overholdt.

Selvom det overordnede slag handler om økonomien, er der nemlig også andet end lønkroner, der skal drøftes. For 3F’erne handler det blandt andet om at få bedre adgang til uddannelse med løn og at få ændret på den dårligere “minipension”, som er en pensionsform, der kun findes i staten.

De statsansatte har også fokus på at få bedre forhold for seniorer, ligesom der er fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Men lønnen bliver det centrale: Der skal være en lønstigning, der kan mærkes og ikke overhales af inflationen.

Kilder: dr.dk, Altinget.dk; FAOS.dk, Fagbladet3F.dk