Når fyraftensfløjten lyder om torsdagen, kan 63-årige Mogens Nissen se frem til en god, lang weekend. Han er kommet på en seniorordning, som betyder, at han kun skal arbejde fire dage om ugen på Danfoss’ lager i Tinglev.
– Det giver mig mere frihed og en mulighed for at være lidt social, siger Mogens Nissen.
Når han har fri om fredagen, bliver tiden blandt andet brugt med børnebørnene. Dem er der indtil videre fire af i alderen 4 til 11.
– De bor tæt på, så kan jeg hjælpe til og passe dem.
Og så er der også den store have med kartofler, jordbær og hindbær.
– Jeg har før haft bier og drømmer om at få dem igen.
Mogens Nissen glæder sig også over, at han kan tage mere på camping med konen.
Øm i ryggen
Det er dog ikke kun lysten til fritid og familie, som motiverer Mogens Nissen. Han vil også gerne passe på sig selv. De mange år på arbejdsmarkedet er begyndt at sætte sine spor. Han startede som automekaniker som 17-årig og har været på Danfoss i 34 år.
– Jeg kan godt mærke om morgenen, at jeg er lidt øm i ryggen, indtil jeg kommer i gang. Jeg vil gerne trappe stille og roligt ned, siger Mogens Nissen.
Selvom han har mulighed for både at komme på efterløn og på tidlig pension, vil han gerne fortsætte på jobbet indtil videre.
– Jeg bliver, så længe jeg kan holde til det. Jeg tager et halvt år ad gangen, siger han.
Stort potentiale
Potentialet er stort for, at mange flere vil kunne trappe gradvist ned, før de går på pension. En særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Fagbladet 3F, viser, at der i Danmark er omkring 67.000 63-årige. Af dem arbejder kun 10 procent på deltid.
Som vi har set i debatten om Arne og tidlig pension, døjer mange arbejdere med skavanker i kroppen efter lange og hårde arbejdsliv og har brug for at kunne gå tidligere på pension.
Men der er også en del, der som Mogens Nissen kun har lidt ondt i kroppen, og som gerne vil fortsætte nogle år på deltid.
– Mange seniorer efterspørger en større fleksibilitet. De har ofte lidt skavanker efter et langt arbejdsliv, men kan sagtens fortsætte på nedsat tid eller i andre jobfunktioner, siger Aske Juul Lassen, lektor på Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet Seniorpraksis om mental sundhed sidst i arbejdslivet.
Berøringsangst
Ifølge Anna Sophie Debel, økonom i Ældre Sagen, er det et stort tabu at tale om alder på arbejdspladsen.
– Arbejdsgiverne er nervøse for at diskriminere. Og mange ansatte frygter, at de kan få frataget spændende arbejdsopgaver, hvis de går til deres leder og lufter tanker om at gå ned i tid, siger Anna Sophie Debel.
Aske Juul Lassen peger på, at seniorordninger sjældent bliver sat på dagsordenen:
– Mange steder skal det være en del af MUS-samtalerne at tale om seniorordninger, når man runder 58 år. Men mange gør det ikke i praksis. Der er berøringsangst både fra lederen og fra den ansatte, siger han.
Åben og fordomsfri dialog
Fra virksomhedernes side er der ellers mange fordele ved at fastholde de ældre kollegaer på jobbet.
– Seniorer har meget værdi, men på andre måder, end det kan ses på effektivitets- og salgsmål. De er gode til at have overblik, omtanke for kollegaer, tålmodighed i processerne og mere fleksibilitet i arbejdstider, fordi de ikke har små børn. Ofte er de også mindre syge end yngre kollegaer, siger Aske Juul Lassen.
Hvis man for alvor skal gøre det lettere at tale om muligheden for at arbejde mindre, når man nærmer sig pensionen, kræver det en kulturændring. Men det er ikke let:
– Man skal turde at have den åbne og fordomsfrie dialog. Lederen skal være nærværende og have et tillidsforhold til sine medarbejdere, siger Anna Sophie Debel.
Frygter for lang bremselængde
Problemet for en seniormedarbejder kan også være, at de frygter at blive fyret. Og hvis først det sker, kan man være ilde stedt.
– Der er ikke en større arbejdsløshed blandt seniorer. Men hvis først de mister deres job, kan det være virkeligt svært for dem at få et nyt arbejde, siger Aske Juul Lassen.
Konsekvensen bliver ofte, at de plus 60-årige går og putter med deres overvejelser om, hvornår de skal gå over til deres otium.
– Mange frygter en for lang bremselængde og siger derfor ikke, at de har besluttet sig for pensionen før i sidste øjeblik. Man har måske planlagt pensionen privat, men tør ikke sige det til arbejdsgiveren, siger Aske Juul Lassen.