Andreas gik sammen med sin makker og lavede huller i noget stenet jord med et tomandsbetjent motorpælebor, da skaden skete. De havde prøvet at sige til formanden at der var mere egnede tekniske hjælpemidler til opgaven, men blev bedt om at fortsætte. Andreas' skulderskade gør at han idag er skiftet spor og underviser på FGU. Det er voldsomt at skulle erkende at karrieren som håndværker er slut. Andreas opfordrer andre som ham selv til at sige fra og bruge deres sunde fornuft før det er for sent.