OBS: Du er nu offline

Antallet af ulykker i byggebranchen steg fra 2020 til 2021

Ca. 17 procents stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker i byggebranchen fra 2020 til 2021.
NHN

Tallene for arbejdsulykker i 2020 og 2021 har været unormalt høje på grund af corona. Det skyldes at en coronasmittet medarbejder kan melde det som en arbejdsulykke hvis vedkommende pådrager sig sygdommen på arbejde. Derfor har tallene naturligt nok været høje i 2020 og 2021. Det ændrer dog ikke på at tallene for alle de klassiske arbejdsulykker er steget markant i samme periode. Knoglebrud og sårskader er således steget med 10-12% på hele arbejdsmarkedet, og tallet for alle ulykker i byggebranchen er steget med hele 17%. Det er virkelig nogle ærgerlige tal, og det kalder til handling. En del af forklaringen er formentlig det store tidspres som branchen er under, men grundlæggende set er vi bare alt for dårlige til at passe på hinanden og os selv. Tænk jer om og pas på jer selv.