OBS: Du er nu offline

Historier fra lokale 3F afdelinger

I 3F arbejder vi alle for en fagforening, der skal sikre medlemmerne et godt arbejdsliv. Men arbejdsløshed og andre udfordringer kan påvirke den mentale sundhed. Derfor er der nogle medarbejdere og afdelinger, som gør lidt ekstra for at styrke medlemmernes mentale sundhed.
afdelingen 12


Modellen fra Kongedalen – Rigtige mænd dyrker også mental træning

I 3F Kongedalen sad socialrådgiver Bitten Nygaard en aften derhjemme og så ”Rigtige mænd” på DR. Det inspirerede hende til at lave et tilbud til afdelingens mandlige medlemmer, som stod udenfor arbejdsmarkedet.

Tilbuddet kom til at hedde ”Rigtige mænd dyrker også mental træning”, medlemmerne skulle nemlig til at dyrke mindfulness sammen i afdelingen. Mindfulnessinstruktør Peter Lykke hjalp medlemmerne til at dyrke mental træning, hvilket medførte at de oplevede mindre smerte, tinnitus og træthed. De fik et rum, hvor de kunne være sig selv. Sideløbende havde Bitten samtaler med medlemmerne og nogle fik arbejde undervejs.

Bornholms indsats

A-kasseleder Anne Rustand fra 3F Bornholm har altid gang i et projekt, der skal fremme medlemmernes fysiske eller mentale sundhed på Bornholm. Anne har nemlig erfaret, at hvis der bliver sat fokus på de fire KRAM faktorer – Kost, Rygning, Alkohol og Motion, så er det lettere at tale om det dobbelte KRAM- Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.

Derfor er medlemmerne blevet inviteret til fyraftensarrangementer, der sætter fokus på sunde madpakker i samarbejde med kommunen på Bornholm. Her gav kostvejledere medlemmerne og deres samlevere gode råd til en sundere hverdag. Andre fyraftensarrangementer har sat fokus på det dobbelte KRAM, og hvordan man hver især kan blive bedre til at mestre tilværelsen og blive mere robust.

I støbeskeen er der igangsat, at medlemmerne i efteråret skal bruge naturen på Bornholm til socialt samvær, mindfulness og motion.

Østfyns Trivsels Cafe og Flex Cafe

I sit arbejde som socialrådgiver afholder Lisbeth Byg Trivsels Cafe og Flex Cafe for medlemmerne i 3F Østfyn. I Trivsels Cafeen er medlemmerne ofte sygemeldte, men det centrale er ikke at være sygemeldt, men derimod trivsel. Her kan medlemmerne dele et stykke kage eller få afløb for de frustrationer, som et mangeårig ressource forløb kan give. Men det vigtigste er, at medlemmerne oplever, at de ikke er alene i deres situation.

Det samme gør sig gældende i Flex Cafeen, her mødes medlemmer, som er tildelt flexjob. I cafeen samles der op på ændringer af regler og forandringer. Det hjælper medlemmerne til at få et bedre overblik over deres situation. På denne måde spare Lisbeth også tid, som i stedet kan bruge på de medlemmerne, som har ekstra brug for det.