OBS: Du er nu offline

3F i Asien

I Asien samarbejder 3F med søsterorganisationer i Bangladesh, Myanmar og på Sri Lanka
IMG_6830

Sådan arbejder vi i Asien

Selvom mange asiatiske lande de seneste år har haft tårnhøje vækstrater, halter de stadigt bagefter hvad angår arbejdstagerrettigheder og ordentlige arbejdsforhold. Den økonomiske vækst har været med til at løfte folk ud af fattigdom, men der er samtidig stor fare for at uligheden vokser, og flere må gå fra et arbejde på det formelle arbejdsmarked til et arbejde i den uformelle sektor.

3F støtter fagbevægelsen i Asien med finansiering og faglig rådgivning. Støtten har altid basis i de lokale forbunds egne strategiske planer.

Blandt 3Fs vigtigste redskaber er:

  • Strategisk rådgivning; 

  • Uddannelse af tillidsvalgte;
  • Udvikling af systemer til finansiel administration, registrering af medlemmer, og sagsbehandling.
  • Erfaringsudveksling mellem fagforeninger og mellem tillidsvalgte, både på tværs af forbund og på tværs af lande
  • Støtte til at tillidsvalgte og fagforbund kan udveksle erfaringer på tværs af sektor eller landegrænser

Det arbejder vi for i Asien

for 3Fs internationale arbejde er at bidrage til en inkluderende og bæredygtig vækst, der skaber flere ordentlige jobs med respekt for rettigheder, godt arbejdsmiljø, balance mellem arbejde og privatliv, social sikkerhed og livslang læring.

Vores umiddelbare mål er stærke og veluddannede lokale fagbevægelser. Også på branche niveau. Som er i stand til at forsvare arbejdernes rettigheder og forbedre de lokale og regionale arbejds- og levevilkår. 

Konkret støtter vi initiativer, der bidrager til:

  • At arbejdere frit og uden frygt kan organisere sig i fagforeninger for at få indflydelse på deres arbejds- og levevilkår
  • At fagbevægelsen og arbejdsmarkedet organiseres bedre, så arbejderne kan opnå indflydelse i branchen og samfundet
  • Styrket social dialog på arbejdsmarkedet, flere og bedre overenskomster
  • Et forbedret arbejdsmiljø og bedre sikkerhed
  • Ligestilling på arbejdsmarkedet og i fagforeningerne  
  • Gode rammebetingelser 
  • Ansvarlig virksomhedsadfærd, der respekterer menneskerettigheder og miljø

Indsatsen i Asien er rettet mod den stadigt voksende beklædnings- og tekstilbranche med formålet om at forbedre arbejds- og levevilkårene for tekstilarbejderne. Et bedre reguleret arbejdsmarked er en forudsætning for forbedrede arbejdsvilkår, derfor støtter 3F en mere enhedsorienteret og koordineret fagbevægelse, som kan kæmpe arbejdernes sag nationalt som regionalt. 

Programmet i Asien har desuden fokus på tøjfirmaernes samfundsansvar, hvor 3F aktivt forsøger at påvirke virksomhedernes etiske principper – CSR. Denne kamp foregår blandt tøjfirmaer i Danmark, internationalt og regionalt samt i samarbejdslandene.

Bangladesh har fået stor opmærksomhed i medierne på grund af de katastrofer, der har fundet sted i tøjindustrien. Rana Plaza katestrofen i 2013, hvor en fabriksbygning kollapsede og dræbte over tusind arbejdere satte for alvor regeringen, arbejdsgiverorganisationer, samt de brands der får produceret i Bangladesh under pres og førte til indgåelsen af en bindende aftale om at forbedre brand og bygningssikkerheden - den såkaldte Accord. 

3F arbejder aktivt for at uddanne arbejdere der kan gå ind i de arbejdsmiljøudvalg, som virksomhederne er forpligtiget til at oprettet. 3F er desuden i direkte dialog med tøjfirmaer, der er i Bangladesh som f.eks. H&M og danske Bestseller og DK Company, og forsøger at få firmaerne til at stille krav til produktions- og ansættelsesforhold.

Dem arbejder vi med i Asien

3F har programsamarbejdsaftaler med en række industri-fagforbund i Bangladesh, Myanmar og Sri Lanka. 3F har også et tæt samarbejde med IndustriAll om implementeringen af det regionale program. 

Vær med til at styrke vores arbejde i Asien

I Jylland er tre 3F afdelinger, Silkeborg-Bjerringbro, Midtjylland, og Randers gået sammen om en fælles solidaritetsgruppe, der pt samarbejder med Industriforbundet FTZ-GSEU på Sri Lanka. 

Tag kontakt til en solidaritetsgruppe hvis du vil høre mere eller har lyst til at engagere dig i fagligt arbejde over grænser

Læs mere om vores arbejde og resultater i Asien i 3F Internationals seneste årsrapport: