OBS: Du er nu offline

Eksperter er enige:  Nikotinfrie generationer vil skabe mere lighed i sundheden

Eksperter lovpriser idéen om røgfrie generationer, for det vil rykke på den sundhedsmæssige skævhed, der i dag gør, at danskere med en kort eller helt uden uddannelse dør tidligere end højtuddannede.

Regeringen lægger op til et forslag om nikotinfrie generationer. (
	Arkiv/Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Regeringen lægger op til et forslag om nikotinfrie generationer. ( Arkiv/Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Af 
 
Af 
 

Børn og unge født efter 2010 skal aldrig nogensinde kunne købe cigaretter eller andre produkter med nikotin.

Det er kernen i et forslag, som regeringen forventes at præsentere som del af et sundhedsudspil senere tirsdag.

Og at vi kan se frem til røg- og nikotinfrie generationer vækker begejstring hos Charlotta Pisinger, der er forskningsoverlæge ved Frederiksberg Hospital og Danmarks første professor i tobaksforebyggelse.

Ikke mindst fordi det vil skubbe til uligheden i sundhed:

- Det her tiltag vil have den største betydning for netop de børn og unge, der kommer fra hjem, hvor forældrene har en kort uddannelse eller står helt uden for arbejdsmarkedet, siger Charlotta Pisinger.

Det går i arv

Charlotta Pisinger henviser til, at rygning går i arv socialt set.

Ifølge den nationale Sundhedsprofilundersøgelse fra 2021 ryger 23 procent af danskerne, der har grundskole som højst fuldførte uddannelse, mens kun 6 procent ryger dagligt, hvis de har en lang videregående uddannelse.

- Når de unge ser forældrene ryge, begynder de også selv at ryge. Og den allerstørste faktor, der driver den sociale ulighed i sundhed, er desværre rygning. Hvis man indfører de her nikotinfrie generationer ved lov, vil resultatet selvfølgelig først ses om nogle årtier, men så vil det også betyde ekstremt meget positivt for eksempelvis 3F’ernes sundhed, siger Charlotta Pisinger.

Også Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker mener, at et stop for salg af tobak for børn og unge vil være en kæmpe sejr for folkesundheden og et vigtigt redskab i kampen mod ulighed i sundhed.

Rygning er hvert år skyld i 13.600 dødsfald i Danmark, så det vil redde liv, hvis det lykkes regeringen at komme igennem med forslaget, siger Jesper Fisker:

- Rygning har i dag meget stor betydning for den helt urimelige ulighed, der desværre er i sundhed. Kortuddannede og lavtlønnede ryger mere end den øvrige befolkning, og derfor lever de ikke så længe som andre. De har et dårligere helbred og en dårligere livskvalitet, siger Jesper Fisker.

Undersøgelser viser, at en højt uddannet mand i gennemsnit har 7,6 ekstra leveår på hånden, sammenlignet med en ufaglært.

Kan ikke få armene ned

Også hos Morten Grønbæk, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed, er der glæde over udsigten til nikotinfrie generationer:

- Det er et langtrækkende initiativ, men jeg kan næsten ikke få armene ned. Det ligger så meget til højrebenet, fordi nikotin og tobak er så skadeligt, at vi aldrig skulle have haft det på markedet, siger Morten Grønbæk.

Også Morten Grønbæk vurderer, at et rygeforbud vil have en kæmpe effekt på uligheden i sundhed.

- Langt de fleste rygere i Danmark er startet, før de er 18 år. Det er i ungdomsperioden, at man bliver “opdraget” til at ryge. Så hvis man udfaser det, vil der ikke længere være denne skævhed i forhold til sociale klasser og hvem, der starter med at ryge, og heller ikke i forhold til hvem, der har overskud til at holde op med at ryge, siger Morten Grønbæk.

Prisstigninger har etisk dilemma

Hidtil har man fra politisk hånd oftest skruet på prisen for at få danskerne til at kvitte nikotinen. Prisforhøjelser er dog vanskelige, fordi de “vender den tunge ende nedad”, siger professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger.

- Prisstigninger indeholder et stort, etisk dilemma. For de, der har færrest penge på lommen, mærker det hårdest. Men prisen er også en enormt stærk, motiverende faktor i forhold til ønsket om at stoppe med at ryge. Fordi det er for dyrt. Så på den måde hjælper prisstigninger også mange. Men for dem, der enten ikke ønsker eller ikke har overskuddet til at holde op – for dém er prisstigninger et problem, siger Charlotta Pisinger.

Men et totalt købeforbud hos generationer vil være helt fri for dette dilemma, pointerer Charlotta Pisinger.

Til gengæld vil der være nogen, der vil føle sig stødt over, at man – når man fylder 18 år – ikke ville kunne have friheden til at købe cigaretter, vurderer hun. 

- Men der skal vi bare huske på, at cigaretter er et unikt produkt i fri handel, der slår halvdelen af brugerne ihjel. Friheden til at ryge er et kunstigt skabt behov af tobaksindustrien, siger Charlotta Pisinger.

Kan ikke stå alene

Charlotta Pisinger understreger desuden, at røgfrie generationer ikke kan stå alene.

- Der går mange år, før vi ser effekterne af det. Så vi skal stadig fortsætte med de tobaksforebyggende tiltag, som vi allerede ved virker.

Også hos Kræftens Bekæmpelse ser man gerne, at regeringen samtidig fortsætter med at hæve priserne på tobak væsentligt.

Regeringen præsenterer sit samlede udspil til en sundhedsreform tirsdag klokken 17.