Målet for projektet Et Frisk Pust har været at udvikle og afprøve nye metoder til at nå og fastholde kortuddannede til rygestop. Arenaen for projektet var derfor arbejdspladsen. Metoderne skulle på sigt kunne implementeres på øvrige arbejdspladser således, at projektet ville udgøre et væsentligt bidrag til forebyggelse af lungesygdomme.
Initiativet var et samarbejde mellem:
- Fagligt Fælles Forbund
- Danmarks Lungeforening
Fire virksomheder medvirkede i projektet:
- Arla Foods – Bislev Mejeri
- Keolis Bus Danmark Aalborg
- Segezha Packaging A/S
- 3F Aalborg og Dansk Metal
Projektet blev finansielt støttet af Sundhedsstyrelsen.